Afslutningen på det mærkværdige vejr

Hej far,

Det skulle egentligt være et længere brev, dette her skriv. Men jeg er træt og løbet tør for ord. Ord hjælper ikke rigtig noget i dag. Det er fredag i dag og præcist 6 uger siden, og savnet er blot blevet større dag for dag. Jeg fatter ikke en skid af noget som helst i øjeblikket. Nå, men jeg ville bare lige fortælle dig noget mærkværdigt. Det overdrevent varme og tørre forårsvejr varede lige præcist til og med nedsættelsen af din urne for lidt under to uger siden. Da vi havde nedsat din urne på Sønderup kirkegård ved siden af farmor og farfar, så begyndte det at regne kraftigt meget kort tid efter og det regnede hele den søndag.

Det er da mærkværdigt.

 

I'd love to hear your comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.