Stranden ved Trend, 10 minutter fra min fars hus. Det er to dage efter min far fik fred, og aldrig har jeg set Trend se sådan ud.

I don’t know what to write about at the moment, except that I am going to do it in Danish. Because it is personal stuff. And I am going to write about the weather. Everyone talks about it. The best Spring weather ever.

Min far brugte ord på sin helt egne kreative måde, og tilføjede gerne sine egne selv-opfundne ord og vendinger til samtalen. Nogle af dem har jeg hørt så tit at jeg til tider knapt kan huske om det nu er et far-ord, gammelt Himmerlandsk dialekt eller et ord Retskrivningsordbogen faktisk godt vil kendes ved. Mærkværdigt er så bestemt et korrekt ord men min far nød at bruge det ord så meget, at alt kunne være mærkværdigt. “Skal vi have et eller andet mærkværdigt at spise” sagde han tit. Meningen var nok mere hen ad noget “særligt” at spise. Mærkværdigt var bare et bedre ord.

Vejret har været mærkværdigt, stort set lige siden min far blev indlagt på hospitalet midt i april. Men specielt de sidste par dage inden han fik fred, var særlige. Mærkværdige. Efter min far havde ligget 3 uger på intensiv, som sovende tilskuer til et historisk varmt forår, fortalte lægerne os en torsdag eftermiddag at en CT scanning viste at lungerne var for ødelagte og der var ikke rigtig noget håb tilbage. Den torsdag aften ramte en storm Nordjylland. Det lynede, tornede og regnede mens vi sad i min fars udestue og kiggede tomt ud på et mærkværdigt vejr. Et vejr der udtrykte hvad vi følte. Dagen efter, fredag den 11. maj, valgte vi i fællesskab at min far skulle have fred. Han sov ind meget hurtigt og fredeligt. Vi kørte hjem efter den mærkeligste dag nogensinde, triste men på sin vis lettede over at far havde fået fred. Den forbandede respirator var endelig slukket og stille. Vi kørte hjem sent til min fars hus i det mest mærkværdige forårsvejr jeg kan mindes. Himlen var dybblå, vinden havde lagt sig, stjerner var synlige, og en tyk mosebryg lå som en dyne henover engen. Tiden var sat i stå for en stund.

Min fars hus. Fredag den 11. maj. Den aften.

Min far elskede natur. Elskede specielt foråret. Det mærkværdige forårsvejr er som naturens vildeste afskedssalut. Der tilsyneladende aldrig får ende. Mærkværdigt.

Jeg savner dig far. Din bænk, som vi byggede sammen for 15 år siden, står der stadig. Du kan komme og se en solnedgang når du har lyst. Jeg har stillet en kaffekop frem til dig.

2

2 thoughts on “Mærkværdigt Vejr

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  1. Greg Geiss 2 months ago

    It’s been a while since I visited your site and am very sorry to learn only now of the passing of your Father.

    I can’t read a word of the Danish, but I’m sure that even if the words are, as you say, about the weather, the feelings are about your Dad. I lost mine, it’ll be 3 years ago at the end of this month after he lost his battle with cancer. He was, however, 90 years old, so there’s that. I have dreams yet where I talk to him. Since I was his power of attorney, I still wonder if we made the right choices about his treatment. We laid his ashes to rest beside his mother and father and his maternal grandmother who’d been born in England to Irish immigrants in 1852. I remember you went looking for a relative or two on one of your US trips, so I hope there’s history where your father rests and I send my most heartfelt condolences to you and yours.

    I didn’t, obviously, know him, but I suspect he, as a man of the land and seasons, would love the symmetry and peacefulness of these photos. Be well.

    1. Flemming Bo Jensen 2 months ago

      Hi Greg, thank you so much for your comment. I am sorry to hear about your father. My father was operated for lung cancer one year ago, he was completely cleared and had a great year after that but when pneumonia + a blood clot in the lung (the good lung) hit him in April there was just not enough lung power, no reserves to battle this. His ashes are lying in the cemetery of our family burial plot where my father, his brother, my grandfather and grandmother and my great-grandfather and great-grandmother are buried. My father loved nature, and that sunset is shot 2 days after he passed away, at a small beach near a fjord, 10 kilometers from his home. He loved that place.